Salgs- og leveringsbetingelser - Erhverv (B2B)


Handler du med EngrosLys gælder følgende salgs- og leveringsbetingelser.

1. Aftalegrundlag

1.1 Disse betingelser gælder ved erhvervsdrivendes bestillinger og køb hos EngrosLys v/ BMD Trading Denmark Aps, CVR 36025050. Sammen med parternes købsaftale og EngrosLys' tilbud, ordrebekræftelse og faktura udgør disse betingelser det fulde aftalegrundlag. Ved uoverensstemmelser i aftalegrundlaget har EngrosLys' ordrebekræftelse, parternes købsaftale, og disse betingelser forrang i nævnte rækkefølge.

1.2 EngrosLys accepterer alene eventuelle købsbetingelser fra kunden, hvis EngrosLys skriftligt har accepteret dette. Ved uoverensstemmelse mellem EngrosLys' og kundens betingelser, har EngrosLys' betingelser forrang.

2. Indgåelse af købsaftalen

2.1 En ordre binder først EngrosLys, når kunden har modtaget en skriftlig eller elektronisk ordrebekræftelse. Afviger ordrebekræftelsen fra kundens ordre, og vil kunden ikke acceptere afvigelsen, skal kunden straks og inden 5 dage, dog senest 3 dage før leveringsdagen, meddele dette skriftligt til EngrosLys.

2.2 Tilbud fra EngrosLys er kun bindende for EngrosLys ved modtagelse af overensstemmende accept fra kunden inden 8 dage efter tilbuddets afgivelse.

2.3 EngrosLyss oplysninger om pris, levering, egenskaber, kapacitet og tekniske data, er alene vejledende og udgør ikke en tilsikring. EngrosLys er uden ansvar for, at det leverede opfylder købers behov eller anvendelsesformål.

3. Levering

3.1 Medmindre andet er aftalt, sker levering i rimelig tid efter aftaleindgåelsen ab EngrosLys eller EngrosLyss leverandør. EngrosLys kan foretage successiv levering og fakturering. Levering er sket, når EngrosLys har afsendt varen eller meddelt kunden, at varen står til kundens rådighed. Kundens ønsker om ændringer eller tillægskøb kan forlænge den samlede leveringstid.

3.2 EngrosLys kan udskifte dele af en leverance med andre dele af samme kvalitet og art, når der er tale om leverancer, hvor udskiftningen sædvanligvis ikke er væsentlig for en kunde. EngrosLys kan herudover foretage mindre ændringer i en leverance, hvor dette er praktisk eller teknisk nødvendigt.

3.3 EngrosLys kan tilbyde levering, montering og bortskaffelse mod betaling.

4. Priser

4.1 Priser er anført ekskl. leveringsomkostninger, gebyrer, moms og andre afgifter. Indtil levering er sket, kan EngrosLys forhøje priser som følge af ændringer i valutakurser, indkøbspriser, told, afgifter, fragt, forsikring og andet uden for EngrosLys' kontrol.

5. Betaling og forrentning

5.1 Medmindre andet aftales, sker betaling ved ordreafgivelsen. Kreditgivning kræver forudgående, skriftlig accept fra EngrosLys, og selv hvor kredit er accepteret, kan EngrosLys uden begrundelse ændre dette til forudbetaling.

5.2 Efter forfald forrentes EngrosLys' krav med 2 % pr. måned. Kunden kan ikke modregne i EngrosLyss betalingskrav, og reklamation over forsinkelse, mangler mv. fritager ikke kunden fra betaling ved forfald. Ved betaling med kreditkort tillægges et kort- og administrationsgebyr.

6. Ejendomsforbehold

6.1 EngrosLys beholder ejendomsretten til det leverede, indtil fuld betaling er sket. Så længe fuld betaling ikke er sket, må kunden ikke afhænde, udleje eller pantsætte det leverede, der ej heller må flyttes uden for Danmark.

7. Reklamation, returnering og mangler

7.1 EngrosLys giver 24 måneders garanti / reklamationsret i forhold til den solgte vare, som kunden dog straks skal undersøge ved modtagelsen. Reklamation over mangler skal ske straks og senest 8 dage efter at manglen er eller burde være konstateret og senest 12 måneder efter levering. Reklamation skal ske skriftligt og med begrundelse og dokumentation. Ved for sen eller mangelfuld reklamation bortfalder kundens krav mod EngrosLys.

7.2 Forkert anvendelse, tilsidesættelse af brugsanvisninger og retningslinjer fra EngrosLys eller EngrosLyss leverandører, udgør ikke en mangel, og mangelskrav bortfalder ved udførte ændringer eller fejlindgreb i varen.

7.3 Ved mangler kan EngrosLys omlevere eller afhjælpe, og sker det inden for rimelig tid, bortfalder kundens ret til at hæve eller rejse betalingskrav mod EngrosLys. Er en reklamation uberettiget, kan EngrosLys fakturere kunden for omkostninger til undersøgelse, omlevering og/eller afhjælpning.

7.4 Varer kan returneres senest 14 dage efter levering, hvis kunden ikke er tilfreds med det leverede og på betingelse af, at a) varerne er ubeskadiget, ubrugte og i ubrudt originalemballage og b) returneringen sker for kundens regning og risiko c) Varen ikke er specielt produceret til kunden eller er bestillingsvare.

8. Produktansvar

8.1 EngrosLys er ikke ansvarlig for person-, tings- og bygningsskade forårsaget af den solgte vare, eller for skade på produkter, hvori EngrosLyss vare indgår, medmindre EngrosLys har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. desuden ansvarsbegrænsningen i pkt. 10.

9. Ansvarsbegrænsning

9.1 EngrosLys er ikke ansvarlig for indirekte tab, fx tabt avance, goodwill, produktionstab, tab af data, leverandørfejl eller -svigt. Krav mod EngrosLys, fx pga. fejl, mangler, forsinkelse, og produktansvar, kræver under alle omstændigheder, at EngrosLys har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

9.2 Købe- eller erstatningsretlige krav mod EngrosLys kan maksimalt udgøre 50 % af det beløb, kunden har betalt for den vare, kravet angår. Ved produktansvar er EngrosLyss krav maksimeret til kr. 250.000 eller det beløb, EngrosLys kan kræve dækket via en eventuel produktansvarsforsikring.

10. Tvister

10.1 Tvister mellem kunden og EngrosLys afgøres efter dansk ret ved EngrosLyss hjemting, dog kan EngrosLys vælge at anlægge sag ved kundens hjemting.

11. Fortrolighedspolitik

11.1 Forretningen forstår og respekterer vigtigheden af privatliv på internettet. Forretningen vil ikke afsløre information om kunder/brugere til tredje part, med mindre det er nødvendigt for at implementere en transaktion. Forretningen vil ikke sælge dit navn, adresse, e-mail adresse, kreditkort eller personlige data til nogen tredjepart uden din forudgående tilladelse.